TequilaOnline bliver til Tequila.dk

Tequila.dk logoTequilaOnline har eksisteret et års tid og har som den eneste danske webshop haft udelukkende kvalitetetstequila 100% Agave på programmet. Det er op ad bakke at sætte en webshop i luften og da især med så smalt et produkt som god tequila trods alt er.

Hvorfor skifte til Tequila.dk?

"Efter at have levet med TequilaOnline et års tid gik det op for os at vi måtte prøve at sigte lidt mindre efter det helt unge segment og i højere grad gå efter det voksne publikum, som godt kan lide kvalitet. Derfor har vi lavet lidt om i logo og navn." - udtaler indehaver Bjørn Smalbro.

Casa Noble og Carlos Santana i nyt samarbejde

Santana og CasaNobleNu tager Casa Noble og Carlos Santana skridtet fuldt ud i et større reklamesamarbejde. Ikke alene har de produceret denne flotte plakat som skal være en bærende del af det billedmateriale der skal bruges resten af året, de har også oprettet en dedikeret Santanatequila blog.

Udviklingen med kendisser - nu er Carlos Santana måske nok mere i legende-afdelingen end kendisafdelingen - understreger nok i et eller andet omfang tequilaindustriens behov for bedre og mere diversifieret markedsføring. Casa Noble er fremragende tequila under alle omstændigheder og det er kun godt at se at de forsøger sig med nye "tricks" når det kommer til at promovere varerne.

TequilaList.com, den første europæiske tequilablog

Lars Ole Løcke er den drivende kraft i det der er ved at udvikle sig til den første europæiske tequilablog med nyheder, artikler og interviews om tequilaindustrien set fra Europa. Bloggen forfattes på engelsk men Lars Ole Løcke er dansk og blandt andet forfatteren bag den første bog om Skype, "Milliardær på Skype"

Mexico Fest 2012

Under overskriften "Mexico Fest 2012" arrangerer den mexicanske ambassade her i Danmark et par dage med alskens herligheder fra Mexico. Der vil være prøver på det mexicanske køkken med opskrifter af Jorge Rangel, ligesom der vil være tequila og mezcal-smagninger.

Salgs- og informeringsfremstød for Mexico

Den mexicanske ambassade står som arrangør men de to festlige dage har yderligere sponsorater fra TequilaClub Danmark, Hotel Marriot, Juuls Vinhandel m.fl.

Der er åbent for offentligheden 23-24 november - 2012 på Hotel Marriot, Kalvebod Brygge 5 - København. Kig ind!

Mexicos ambassadør sender hilsener til TequilaClub Danmark

Mexico Fest 2012 blev indledt med et lille hyggeligt arrangement specielt for sponsorer og ambassadens øvrige venner på Hotel Mariott den 22. november om aftenen. Den mexicanske ambassadør,  Martha Bárcena Coqui sendte hilsener til TequilaClub Danmark Jack Kjær og takkede for det gode arbejde vi gør for at udbrede kendskabet til kvalitetstequila.

TequilaClub Danmark sponserede en større mængde af vores allerbedste tequilas til drinks, smagninger osv. og vi fik en god snak med kokken om at lave en lille serie opskrifter med tequila til madlavning.